Sideindhold - rul nedefter:

- Den lange nat

- Kirkespil er ikke noget nyt

- Medvirkende

- Holdet bag

- Tak for økonomisk støtte fra

- Billeder

Den lange nat

- opført i Ringkøbing Kirke påsken (april) 2006

 

 

Om "Den lange nat" skriver Mogens Thams:

 

Påsken 2004 var jeg sammen med familien på ferie i Grækenland. Vi ankom til ferielejligheden påskelørdag. Træt efter rejsen og de mange nye indtryk var jeg klar til at gå i seng. Det var omkring midnat. Der var mørkt og stille udenfor. Jeg glædede mig til at sove og være udhvilet til næste dag, påskedag. Men pludselig blev stilheden og freden brudt. Der var en larm udenfor. Kirkeklokkerne ringede, bilerne truttede og folk hujede og råbte op som ved midnat nytårsaften. Jeg åbnede døren og gik ud. Og udenfor mødte mig et syn, der endnu engang fik mig til at tænke på nytårsaften: Himlen blev oplyst af et uorganiseret, men festligt fyrværkeri. Jeg gik omkring. Spurgte hotellets receptionist, hvad der foregik. Imødekommende og behjælpelig, som de er indenfor turistbranchen, men også med en tone af uforståenhed over min manglende viden, svarede hun: ”Vi fejrer Jesu opstandelse!”

 

Denne oplevelse blev en igangsættende ide til Den lange nat. Stykket tager netop udgangspunkt i påskelørdag. Det er efter Jesu død. Sabbaten, jødernes helligdag, der strakte sig fra fredag aften til lørdag aften, er forbi. Og her i dette tomrum mellem langfredags mørke og påskemorgens lys udspiller stykket sig. Forskellige personer med hver deres forhold til Jesus og fredagens voldsomme begivenheder mødes et tilfældigt sted. Den samtale, der opstår, kommer til at handle om det, der er sket og det, der nu vil ske.

 

Dramaet tager altså sin begyndelse påskelørdag efter sabbatens afslutning. Hvad der skildres finder sted denne aften og nat – en lang nat.

 

Modsætningen mellem lys og mørke, forventning og skuffelse, tro og tvivl er, hvad Den lange nat handler om. Modsætninger, som har en aktualitet til alle tider. Oplevelsen af at noget er tabt. Følelsen af at være i et tomrum, hvor vi tvivler på, at lyset vil skinne og klokkerne ringe. Hvor skal vi gå hen? Hvad er der at stole på? Det er sådanne spørgsmål Den lange nat cirkler omkring.

 

God nat

 

 

 

Om "Kirkespil" skriver Mikael Biehl Hansen:

 

Det er en nyhed at Ringkøbing Kirke danner ramme om et kirkespil. Men det er ikke noget nyt at kirken og teatret spiller sammen.

 

I begyndelsen af middelalderen var der et stort behov for at visualisere kristendommens højdepunkter som fx Jesu fødsel, lidelseshistorie og opstandelse. Gudstjenesten foregik nemlig på latin og da den største del af kirkegængerne hverken kunne læse eller skrive var der naturligvis meget der gik hen over hovedet på dem.

 

Præsterne og kordrengene begyndte derfor at opføre kristendommens highlights i kirken. Det var beskedne spil som efterhånden voksede sig så store og fik så mange medvirkende at der blev pladsproblemer i kirken. Samtidig ændrede spillene sig. Fra at være teater der skulle vise kristendommens højdepunkter, blev spillene fyldt med sjove indslag for at holde folk vågne og opmærksomme.

 

Efterhånden blev spillene flyttet uden for kirken på markedspladser. Scenografien var ofte omfattende, fx skulle scenen ved syndfloden dækkes helt af vand. Middelalderteatret handlede om Jesu lidelseshistorie eller helgener og martyrers skæbne. De senere år er danske kirker igen begyndt at danne ramme om kirkespil. Det er bl.a. sket i Haderslev og Mårslet ved Århus. Og nu også i Ringkøbing.

 

Kirkespillet Den lange nat er moderne og nyskabende ved at det ikke blot illustrerer påskens begivenheder, men derimod prøver at fylde et af hullerne i påsken. Hvad sker der med personerne omkring Jesus fra korsfæstelsen fredag og frem til opstandelsen søndag. Den lange nat er ikke ment som en historisk redegørelse, men som et stykke teater hvor de dramatiske begivenheder dengang også stiller spørgsmål til vi moderne mennesker. Hvad er meningen? Hvad skal jeg tro? Hvad skal vi stille op med drømmene – midt i virkeligheden?

 

Ringkøbing Kirke er en flot ramme for Den lange nat. Vi kunne have sat stykket op andre steder, men ikke med samme sjæl. Et kirkespil har en særlig klangbund i en kirke. Dels fordi det berører temaer fra kirkens univers, men også fordi vi i Den lange nat spiller på kirkens sprog og ritualer.

 

Vi er glade for at kunne opføre Den lange nat i Ringkøbing Kirke og komme med en anden vinkel på påsken.

 

 

 

 

Medvirkende:

KLEOPAS (discipel)……………Mogens Thams

LEVI (frihedskæmper/terrorist). Hans Jørgen Rex Christensen

LUPUS (romersk soldat)…...….Mikael Biehl Hansen

JOHANNA (discipel)…………...Mia Høj Mathiasson

NARREN……………………......Ole Thorup Lauridsen

1. SOLDAT…………………..…Jes Bech Engsted

2. SOLDAT………………..…….Nikolaj Hviid

 

AFSLUTTENDE FORTÆLLER..Jes Bech Engsted

 

KOR under ledelse af Klaus Jensen:

Anna Hilden, Mette Strange Jensen, Anette Nielsen, Berit Nørskou, Birgit Nørgaard, Nancy Møller, Erik Samsøe, Bjørn Møller, Morten Prahl, Frederik Madsen.

 

Holdet bag:

Producent: Teatergruppen Kirkespil Ringkøbing

Manuskriptforfatter: Mogens Thams

Instruktør: Mikael Biehl Hansen

Komponist: Peter Sander Andersen

Sangtekst: Mikael Biehl Hansen

Lysdesigner: Claus Stampe

Lysafvikler: Claus Stampe og Nikolaj Hviid

Scenograf: Claus Stampe, Nikolaj Hviid, Bente Jensen,

Lajla Erenskjold, Kaj Møller

Kostumer: Bente Jensen, Lajla Erenskjold

Sufflør: Jes Teglgaard Christensen

Sminke: Anita Stampe

Plakat: Birte Borum Hansen, Annette Holm

PR: Else Sørensen, Ruth Madsen

Vibeke Gravesen, Mia Høj Mathiasson

Mogens Thams

Hjemmeside: Niels-Arne Hansen

Økonomi: Poul Sørensen, Alex Wejse

Smedemester (romerske sværd): Knud Erik Eriksen

Fægteinstruktør (Dansk Fægte-Forbund): Krzysztof Borowski

Fotograf (program): Alex Skytte

Billetsalg: Ringkøbing Kirkekontor &

Ringkøbing Bibliotek

Praktisk assistance: Kaj Møller og Flemming Merrild

 

Lokale kræfter

 

Præsten er tvivler, lægen spiller nar, læreren er soldat, og faglæreren giver den som frihedskæmper/terrorist. Fire teatertossede mænd spiller i ”Den lange nat” sammen med tre gymnasieelever, for det er udelukkende lokale kræfter, der på den ene eller anden måde arbejder sammen om Kirkespil Ringkøbings første forestilling.

 

Primus motor er sognepræst Mogens Thams, der har skrevet stykket og selv spiller med. Han og læge Ole Nielsen har begge spillet meget teater i de unge år, så de kunne godt tænke sig at prøve igen. Hans Jørgen Rex Christensen - faglærer på teknisk skole - har medvirket i ”Chess” i Holstebro og spillet teater i Videbæk, men aldrig før lokalt, så han kunne tænke sig at prøve noget andet og gik til audition på kirkespillet. Mikael Biehl Hansen, som er lærer, har tidligere gjort sig bemærket indenfor "satire i Knirkerevyen". Nu har han soldatens rolle og instruerer ”Den lange nat”.

 

Fra Lem kommer kostumeafdelingen, som består af Bente Jensen, der er uddannet kostumier og har arbejdet som faglærer i tekstil og syning. Hun blev spurgt, om hun kendte nogen, der kunne påtage sig opgaven, men takkede selv ja. Hun har selv lavet bagtæppet, men i øvrigt allieret sig med Lajla Erenskjold som sparringspartner, fordi de tidligere har arbejdet sammen om kostumer til teaterforestillinger.

 

Musikken spiller en væsentlig rolle i ”Den lange nat”, og den fremføres af korsangere hovedsagelig fra Ringkøbing ledet af Ringkøbing Kirkes organist Klaus V. Jensen. Det er kendte såvel som nye værker, der indgår i forestillingen.

 

Den nye musik er komponeret af musiklærer Peter Sander Andersen, der tidligere har skrevet en del musik, så han sagde ja med det samme, han fik forelagt ideen. Han læste manuskriptet i efteråret og fik at vide, hvor musikken skulle sættes ind,. For ham har det været spændende at skive musik uden at vide, hvem der skulle fremføre den. To af værkerne har tekst af Mogens Thams og indgår som en del af spillet, mens det tredje med tekst af Mikael Biehl Hansen er en sang med en drømmende tekst, der sætter handlingen i stå.

 

Lyd, lys og scenografi er i gode hænder hos Claus Stampe, der indtil han for en halv snes år siden flyttede til Ringkøbing, arbejdede som teatertekniker i København. Det var gennem venner, han kom i forbindelse med folkene bag ”Den lange nat”, og han synes, det er sjovt at være med og få genopfrisket sine færdigheder fra teatrets verden. I dag er han faglærer på Holstebro tekniske Skoles malerafdeling, men han og hans kone Anita er meget teaterinteresserede, så da der manglede en til at sminke skuespillerne, påtog hun sig den opgave. Hun har læst og prøvet sig frem til finesserne i den kunst.

 

En lokal kunstner har været på banen, Birte Borum Hansen, der indfangede stemningen i manuskriptet og tegnede de smukke plakat, der er blikfang for ”Den lange nat”. Sådan har mange andre givet et nap med. En tilbød at lave hjemmesiden, en anden har stillet sig til rådighed som sufflør, programmet er lay outet af en med erfaring på det område, kirketjeneren ved Ringkøbing Kirke står sammen med en flok frivillige hjælpere for at få rigget til, når der skal spilles teater i kirken, og ryddet på plads igen, et par bankfolk har styr på økonomien, og PR varetages af et hold med en skribent.

 

Vi er alle meget optaget af projektet og har hver især gjort vores bedste for, at du som tilskuer må få en god oplevelse og en spændende optakt til påsken med kirkespillet ”Den lange nat”.

 

Annette Holm

 

Tak for økonomisk støtte fra:

Ringkøbing Kommune

DATS - Landforeningen for dramatisk virksomhed

Ringkøbing menighedsråd

Rindum menighedsråd

Jubilæumsfonden

Nordea

Ringkjøbing Landbobank

Ringkjøbing Bank

Ringkøbing Y-mens Club

Chr. Kabels mindefond

 

Tak til:

Ringkøbing Kirkes personale

Fotograf: Jørn Deleuran

Ringkøbing Fjord Teaterforening

Peder Svendsen

Mette Prahl

Alle, der på den ene eller anden måde, har hjulpet til!

 

 

Billeder: